Gratis fragt ved køb for over 499 kr

Vision

Vores vision er enkel; at udbyde produkter, som ikke bare tjener et formål, men som giver følelsen af lækkerhed og luksus samt tager hensyn til miljøet. Vi stræber efter at bringe smilet frem i hverdagen med vores produkter!

 

Bag KnapNok.dk gemmer Mathilde og Martin Kæreby Lund. Vi er et ægtepar, som har valgt at kombinere vores individuelle styrker og interesser for at lave den bedste butik, vi kan. 

Mathilde er optaget af alle former for æstetiske, tekstile processer. Hun er udannet tekstilformidler og bruger al ledig tid på at strikke, sy og andre skabelsesformer. Mathilde var desværre ude for en ulykke for fem år siden, som har efterladt hende med en noget begrænset fysisk kapacitet. 

Martin er uddannet civilingeniør i digitale medieteknologier. Han er særligt interesseret i at optimere processer og teste samt forbedre arbejdsgange og produkter. Martin er derfor drivkraften bag hjemmesiden, men også i at optimere vores produkter. Martin har lavet utallige test af alt lige fra stof, indlægsmaterialer, størrelser og sammenføjninger. Han har desuden afsøgt og udarbejdet muligheder til forsendelser og bestillinger. 

Samlet giver vores individuelle forcer et rigtig stærkt Team med både fokus på kvalitet, brugervenlighed samt æstetik og bæredygtighed. 

Når vi ikke arbejder, bor vi sammen med vores tre skønne unger på Midtfyn. Vi er nytilflyttede og har valgt området for at være tæt på den bedste skole til vores ældste søn, som er infantil autist og for at kunne give hele vores familie de bedste muligheder for natur og fordybelse. 

Vi deltager løbende på messer rundt om i landet og ønsker du at se produkterne i virkeligheden, kan du møde os på en af disse eller aftale et besøg hos os.

Vi er altid interesserede i at høre fra jer alle, hvad end emnet skulle være. Vi er også meget interesserede i ideer eller ønsker til shoppen/side, eller rettelser som i gerne vil se håndteret. Kontakt os endelig!